Minder

Positivitet og styrke

Der er intet værre og mere deprimerende når man falder ned i et hul, og ikke kan komme op fra det igen. Det kan komme i tide og i utide og det kræver ufattelig mange kræfter at at bekæmpe det.

Jeg har brugt lang tid på at være negativ, og været ekstrem god til at fokusere på de ting i mit liv som jeg har været øv over uden et eneste forsøg på at vende det om til noget positivt – Indtil for nylig!

Jeg fik en god og lang snak med en person, som fik mig til at se lidt anderledes på det hele og som satte det hele i et andet perspektiv. Ikke mindst tror jeg også det har haft en del at sige, at jeg er begyndt på uddannelse og rent faktisk gør en stor indsats på at tilføje nogle nye elementer til mit liv. Jeg har på det seneste brugt meget tid på at reflektere over mit liv, gode og dårlige dage, fortid, nutid og fremtid, og alle dem som står mig nær. Men denne person som jeg har talt med fik mig til at se indad og stille mig selv nogle spørgsmål, alt sammen en lang proces jeg gennemgår. Jeg er helt imponeret over mig selv!  Meget endda.. Jeg har alle gode grunde til at klappe mig selv på skulderen og vide hvor godt et menneske jeg er, og hvor meget hensyn jeg tager til mine medmennesker, så meget at jeg kan glemme at passe på mig selv ind i mellem ( Det er I nok mange som kan relatere til 🙂 ) Jeg har været så forbandet positiv på det sidste, at man skulle tro det gjorde ondt men tværtimod jeg elsker det! Er begyndt at tage mig rigtig godt af mig selv og passe på mig, mærke mine styrker og svagheder. Ja jeg må efterhånden være enig i at jeg ikke er den nemmeste at være sammen med eller gøres klog på og må give nogle ekskærester inklusiv min nuværende kæreste ret i at jeg altid har været god til at brokke mig. Bedre sent end aldrig at få det ændret.

Det er så nemt at glemme sig selv og sine værdier, vi er trods alt kun mennesker og kan påvirkes i mange forskellige retninger. Jeg er dybt imponeret over dem, der virkelig formår at holde fast og som er så standhaftige, og sætter foden i jorden ved det mindste – De går fanme ikke på kompromis. Hvis man ikke har sine værdier og kerne, hvad har man så?  Det her er et shout out til alle mennesker – stå ved den I er og find jer ikke i alt fra folk uanset hvad relation de har. Man skal selfølgelig også vælge sine kampe med omhu. Jeg kan mærke det her bliver godt, og jeg vil anbefale alle at lytte til hjerte og hjerne, det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet. Træf et valg, det er ikke sværere og intet er hårdere end at man kan komme videre fra det igen. Hvem kommer det til gode ellers?

Jeg er tændt på at finde det bedste frem i mig selv, og kæmpe for det jeg kan kontrollere, og forbedre! Min positivitet og styrke et et godt tegn – Jeg er på rette vej og gør mit bedste for at finde styrke i mig selv når jeg virkelig føler mig testet – Syntes du skal gøre det samme!

Mine tanker går ud til nogle mennesker, som fortjener det bedste, er stærkere end de selv tror, og kan hvad de vil – blot de tror på dem selv.

strength

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Minder