Året der gik

Livets lange læring

Tænk at man egentlig kan blive ved med at tale om sådan et emne som det at elske – kærlighed. Bliver det aldrig gammelt at tale eller for den sags skyld diskutere? Ikke i mit tilfælde. Hvis der er noget man, inklusiv mig selv, aldrig vil få et klart svar på så er det kærlighed og det grundlæggende element i mennesket om at være sociale.

Hvad i helvede skal man egentlig sige om kærlighed, og kan man egentlig overhovedet sige noget fornuftigt eller rationelt om den! Vi elsker vel alle dem vi nu engang elsker, på grund af at de på en eller anden måde har vist os noget, vi har følt os tiltrukket af eller elsket hos vedkommende. Man kan jo elske på mange måder og helt uforstående.

Det korte og det lange jeg forsøger at sige her er bare at vi er ikke altid herre over vores følelser selvom det virker indlysende, i hvad man burde gøre og ikke gøre. Så mange mennesker ruller med øjnene når man ikke kan finde ud af at blive afklaret med alting – det tager tid og det hele falder på plads når tid er. Det er trods alt forskelligt fra person til person, og jeg kan kun berette om mine “filosofier” hehe og hvad jeg ser omkring mig. Kæreste eller ej, så er jeg så taknemlig for dem jeg har i mit liv, og især dem som jeg inderst inde kan se har interesse i mig og ikke kun af og til syntes jeg er morsom at være sammen med. Ja jeg kunne jo sådan set fortsætte i en uendelighed og I ved lige så godt som mig selv, at dette indlæg ikke bliver det sidste om emnet hihi.

Jeg er på rette vej, fremad, det kommer lige så stille, og jeg blomstre hele tiden! Jeg bliver ved med at lære hvem jeg er både som datter, kæreste, veninde, søster og generelt som menneske. Jeg er blevet et bedre menneske og ingen, og jeg mener absolut ingen skal komme og fortælle mig at jeg er forkert på den – for det ved jeg at jeg ikke er. Jeg kan selvfølgelig også begå fejl men jeg lærer af dem og prøver ikke at begå de samme igen, hvis jeg kan være stærk nok.

Hav tiltro til dig selv, og vær samtidig åben for meninger du enten ikke bryder dig om at høre eller godt er klar over men egentlig ikke tør erkende fordi det nogle gange er for flovt eller man mister noget ære. Det er okay at indrømme fejl, først når de er erkendt og sagt højt, acceptere man dem og kan komme fremad.

images (1)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Året der gik