Lad mænd være mænd

Sårbar

Ark ja.. Det her er et af de mere personlige indlæg jeg tager helt tæt på, og skriver om – En del af jer har kendt mig i mange år, og har set mig på mit højeste og laveste, og ved hvad jeg er for en størrelse. I skal have stort tak til at have været blevet ved min side i de svære tider og hjulpet mig så meget I har ku’.

Det er så nemt på facebook at få alt til at se så dejligt lyserødt ud og man poster altid de dejlige ting i livet men man tager aldrig fat i de mere tunge ting, for hvem gider at se man flæber offentligt? Jeg mistede mig selv fuldkommen for 1½ års tids siden, og overskred mange af mine egne grænser for den jeg var som individ, og det jeg stod inde for. Mit sidste forhold tog ret hårdt på mig, og jeg havde rigtig svært ved at finde mig selv igen… Vidste ikke hvad jeg skulle stille op med noget, og jeg følte mig egentlig rimelig ensom i en lang periode, og sad med en følelse af at jeg ikke gå til nogen og bede om hjælp. På forhånd er det ikke fordi jeg skal udstille mig selv som offer – det er bestemt ikke meningen med dette!.. Nå tilbage til det, det handler om.. Efter et hårdt brud pakker man sig ind (det gjorde jeg i hvert fald)  og forsøger at holde alt det følelsesmæssige ude, så man slipper for at føle smerten der kommer med det. Jeg vidste egentlig godt når det kom til stykket, at jeg søgte tryghed i andre lige efter bruddet, og prøvede at gøre alt for at fylde det tomrum jeg havde. Jeg var blevet en tryghedsnarkoman og jeg kunne absolut ikke klare tanken om at skulle sidde alene herhjemme og stirre ind i væggen, for tænk nu hvis jeg tillod mig selv at være skrøbelig og bare mærke smerten. Inderst inde vidste jeg godt, hvad jeg havde gang i, men selverkendelse er en bitch når man har så meget stolthed som mig.

Alle omkring mig sagde “(…)vær nu forsigtig og vi er her for dig(…)” men jeg kunne ikke få mig selv til at tage imod deres hjælp efter jeg gik fra ham. Min familie mærkede det på den hårde måde.. Jeg var ikke til at tale med og jeg undgik dem helst for enten brød jeg sammen når vi sås, eller så ville jeg bare ikke vise dem at jeg var knækket. For at sige det ligeud .. Fuck jeg var godt og grundigt knust og havde lagt meget af mig selv i det forhold og kan den dag i dag ikke genkende meget af mig fra den tid..  Jeg var meget nem at manipulere med fordi jeg var så naiv, og troede på at alt nok skulle blive bedre.. Det gjorde det bare ikke. Sidste år følte jeg mig så langt ude, at jeg knækkede sammen og sagde stop..  Jeg skulle nok have sagt stop lang tid før, men var ikke klar til det, og når man ikke er klar kan der ikke træffes nogen endegyldig beslutning. Jeg har heller ikke været nem at have med at gøre, og jeg gav op efter noget tid, og gjorde til sidst heller ikke en indsats for at hjælpe det på rette spor. Jeg vidste ikke hvor jeg kunne gøre noget.. Det er svært at blotte sig på denne måde på skrift, men jeg ved mange mennesker kan relatere til disse følelser, og derfor gør jeg det glædeligt.

Ind i mellem kan jeg godt tage mig selv i at reflektere over nogle af de ting der skete og ryste på hovedet af mig selv. Forholdet var skidt for mig til sidst og jeg trak det hele ud både for ham og jeg, men jeg var bare ikke stærk nok til at turde tage en beslutning.

På trods af alt – er jeg stolt af mig selv for at være kommet godt ud på den anden side, og ved at jeg sagtens kan hvile i mig selv og endelig har fundet ro! Jeg er blevet klog på hvad jeg vil have i mit liv og hvad jeg ikke vil. Jeg har altid været meget i kontakt med mine følelser, og handler for det meste på dem. Den dag i dag er jeg blevet mere forsigtig med hvem jeg lukker ind og gør mig sårbar for. Jeg er også blevet meget bevidst om de handlinger jeg foretager mig og kender risikoen ved dem.

Jeg er så glad for mit liv som det er nu. Jeg har meget travlt dog og er ikke meget hjemme. Elsker min elevplads i Matas og de dejligste kollegaer man kunne tænke sig, derudover begyndt som bartender på The Zoo i Kbh, hvilket jeg aldrig nogensinde havde troet jeg skulle prøve kræfter med. Jeg ELSKER det ! Sikken en energi, og skønt team! Det føles ingen gang som et job!! Det hele kræver meget af min tid og går desværre nogle gange ud over mit sociale sammenvær med andre, fordi jeg også har min træning at passe. jeg er dog taknemlig for at min familie og venner ved hvorfor jeg knokler så meget! Jeg er så glad for alle dem jeg har i mit liv. Jeg griner og smiler på daglig basis og kan intet negativt sige.. Tænk at jeg på så kort tid er kommet så langt, at jeg har genvundet min identitet og fået smilet tilbage på læben. Dette år har virkelig været godt for mig, og kan slet ikke forestille mig hvordan resten af året vil blive 🙂 Varmer mig ved tanken. <3

yyyyy

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad mænd være mænd