What a feeling

Jeg er

Hmm … Så sidder jeg her igen.. Lejligheden er kun oplyst af stearinlys, og har en dejlig varm kop the stående ved siden af mig imens jeg blotter mig på skrift. Det her er min åbne dagbog og giver dig et indblik i hvordan jeg tænker og føler.. Nogle vil mene det er meget at blotligge sig sådan her, men jeg ved jeg ikke er den eneste som kan føle disse ting.. Jeg tør blot åbne op omkring det og give det til kende – Vi er alle mennesker af kød og blod..

Jeg er ung, og vil gerne ud og opleve hele verden! Jeg er igang med at fuldføre min uddannelse, som jeg brænder for, og jeg har indtil videre haft et år hvor jeg har lært så mange nye mennesker at kende. Hver en enkelt er jeg taknemmelig for at have mødt, på godt og ondt. Jeg har lært en masse, og en vigtig del af livet er at lære! Jeg vil hele tiden gerne lære og udvikle mig! Jeg vil se den anden side af verden, opleve hvordan andre mennesker leve deres liv, se mennesker leve med mindre end os – og stadig være lige så lykkelige! Livet er hele tiden en læringsprocess, og den dag vi stopper med at udvikle os – hvad er vi så?

Jeg er vokset op i et hjem hvor jeg har lært tryghed er alt! Desværre føler jeg den dag i dag, at det er gået hen og er blevet farligt for mig, eftersom jeg til tider har svært ved at komme udover mine egne grænser for frygten for hvad jeg skal stille op. Jeg er til gengæld også meget stolt af mig selv, for jeg har udviklet mig mere end noget andet indenfor de sidste par år.. Mit yngre jeg ville ikke kunne genkende mit nuværende og hårdt arbejdende selv! Jeg syntes det er en fornøjelse at blive ældre, og jeg forstår ikke mennesker frygter den del af livet. Jeg ville ikke ønske jeg var hverken 22 eller 20 år igen! For fanden nej!! Jeg lærer noget hver dag, bliver klogere på mig selv, mine styrker og svagheder, hvad jeg skal gøre mere af og hvad jeg skal gøre for at passe på mig selv. En ting jeg havde svært ved da jeg var yngre (nok meget typisk når man er teenager), var at glæde mig på andres vegne – hvor har jeg dog været tarvelig og umoden! Jeg syntes det er så vigtigt at se mennesker omkring mig glade. Vi skal alle have det godt, og hjælpe hinanden i nød, så godt vi kan. Vi skal føle empati for vores medmennesker og bidrage hvor vi kan!

Hmm, dem som virkelig kender mig godt, ved jeg er en håbløs romantiker, og kan til tider godt rulle lidt øjne af mig hehe.. Det må de også godt.. Jeg elsker en go kemi imellem mennesker! Noget af det bedste jeg ved, er kropsvarme! Hud mod hud er det nærmeste du kommer et andet menneske.. Vi elsker alle at være i nærkontakt med andre – vi er sociale væsener, og har alle behov for kropskontakt hvad end om det er på den ene eller anden måde. Det er også en form for terapi.

Hvornår blotter man sig aller mest for en anden? .. Er der når man er nøgen? Det syntes jeg ikke. Det øjeblik du kan give slip på alt, tale fra hjertet, lade alt komme frem til overfladen og er hud ærlig – Dét er at blotte sig for et andet menneske.. Jeg er et meget ærligt menneske, som ofte handler på følelser og det kan bide mig i røven, men jeg tager gerne balladen fordi jeg så ofte er klar over de risikoer jeg tager – Det er en del af livet, og jeg er af den overbevisning, at livet er for kort til at ærgre sig og holde igen. Det er give sig hen til et andet menneske fysisk, det kan vi alle gøre – MEN at give sig hen til et andet menneske psykisk og lade komme ind under huden på dig, er noget helt andet. Det er stærkere end noget andet! I hvert fald hvis du spørger mig.. Kan man give slip på sig selv og være i nuet så kan man ikke bede om mere.. Vi skal aldrig ønske at ændre andre, og vi kan ikke tillade os det. Vi kan lade os inspirere af andre og blive bedre udgaver af os selv fordi vi gerne vil være bedre end vi var igår!

Her er en sang, der beskriver mig rigtig godt, og jeg er sikker på rigtig mange af jer også kan relatere til mange af de følelser sangen handler om. Pas rigtig godt på jer selv – værn om jer selv og lad være med at lad ting være usagt. Vi lever kun én gang ..

ohyes

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

What a feeling