Så fordi jeg er bartender, er jeg ikke pålidelig?

Når stress tager over

Hvor er jeg egentlig træt af det hele, og jeg har snart ikke mere energi at tage af. Ved ikke hvornår jeg kommer op af det her hul igen ….. eller hvordan…

Det var disse tanker der dominerede mig for nogle uger siden. Jeg var så træt både fysisk og psykisk, og jeg følte hele verden var imod mig. Det var muligt for mig at lade det gå udover både sind og krop så jeg lagde mig med stress. Jeg havde det som om der var en der stod og trampede på mit hoved, fik mig til at se sort, plus at det hele gyngede for mig, og jeg var desorienteret. Jeg følte mig presset på alle sider og følte ikke den ro, som jeg burde have i egen krop. Det var som om at den var blevet taget fra mig. Jeg havde sådan en lyst til at stikke af, uden helt at vide hvornår jeg ville finde vej tilbage.

Op til dette skete havde jeg haft nok at se til og det var der presset begyndte at komme.. Det var lidt som en domino effekt.. Én efter én kom frustrationerne og det virkede ikke som om der var en ende på dem. I kender nok til den del, at man mener man kan alt – så selvfølgelig kunne jeg overvinde alt dette og tvinge min krop til at fortsætte. Det skulle jeg ikke have gjort for det endte med at give bagslag, og nu sidder jeg her stadig med en meget ør og urolig krop, men har genvundet troen og roen i min krop.

En af de ting som gjorde jeg måtte give op i en kort stund var og stadig er mine knæ.. De volder mig store problemer og som bartender og elev i matas – så står jeg aldrig stille. Derfor blev min krop hele tiden sat på prøve og når endelig jeg kom hjem og gav min krop et hvil på sofaen, gav den hurtig efter igen hvis jeg ville op og gå. Den var bestemt ikke enig i det, og det lod min krop mig mærke. Min frustration i ikke at få ro til at styrke mine knæ, samtidig med at gerne ville træne derud af, og få at vide af en fysioterapeut at jeg sku stoppe øjeblikket med at træne ben indtil mine knæ var ok igen…. Det havde jeg og har stadig svært ved at tackle.. Men jeg har en go mand der minder mig på, at det er bedre end alternativet om at få 2 nye knæ i sådan en ung alder.. Touché babe..

 

Jeg tror næppe jeg er den eneste, som ind i mellem tager lidt for mange ting på sig, eller lytter til egen krop når den skriger for hvile på grund af stædighed.. Når det så er for sent, og kroppen har lukket ned og man mentalt har gravet sig et hul – hvordan kommer man så op af det igen? For mig var det i hvert fald ikke muligt bare at sige ”ta’ dig sammen og kæmp”. Jeg havde et behov for at lytte til de følelser mine frustrationer gav mig- For de var, og er stadig ægte for mig. Jeg genvand lidt tro grundet min bedre halvdel, og en forstående arbejdsplads, som gav mig plads til at føle og mærke efter. Får man anerkendelsen af det nederlag man føler, kan man rykke sig! Jeg havde ikke en plan i hovedet om at, nu skulle det hele bare spille efter min tone, men en plan om en dag af gangen. Man skal ikke presse sig selv til at sige ”i dag skal blive en go dag”.. nej man skal fortælle sig selv.. ”bare kom igennem dagen” DET er det første skridt. Har man taget et lille skridt kan man derefter bevæge sig hastigere afsted. Det hjalp mig og de første par uger forsøgte jeg bare at komme igennem dagen, men jeg gjorde det og begyndte endda at være mig tossede jeg igen! Det var et godt tegn på at jeg var på rette spor. Jeg tillader mig selv at tage en dag af gangen og gøre det jeg har lyst til, hvilket virkelig hjælper mig i den rigtige retning. Jeg kan mærke en lille forandring hver dag og jeg får mere og mere lyst til at opsøge interesser! Nu kan jeg tydeligt mærke jeg er ved at være klar igen og har haft nogle skønne uger, hvor tingene er gået min vej, og jeg har kunne rose mig  selv fordi jeg er så skide go!

Hvis du er en af dem som kan relatere til nogle af disse følelser, og ind i mellem også kan mærke din krop skriger efter luft. Please lyt til den.. Lyt til hvad din krop fortæller dig og lad være med at benægt den dem.  Anerkend frustrationerne og arbejd med dem. Find en løsning på problemerne, for med tiden bliver det bare en tikkende bombe. Lad være med at vent til skaden er sket. Det kommer bare til at gøre mere ondt. Tro mig..

Get through this day and have faith in what may be (may happen the next one)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så fordi jeg er bartender, er jeg ikke pålidelig?