
Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal begynde så beklager hvis det kan lyde lidt roddet… Jeg troede på at det var muligt, at man sammen kunne overkomme alt, og at man kunne regne med hinanden uanset hvad. Lige nu sidder jeg med flere spørgsmål end svar. Jeg ved I kender udtrykket, at ‘græsset er grønnere på den anden side’, og jeg bryder mig ikke om det udtryk. Græsset er grønnere hvor man vander det – Jeg forstår ikke man kan tro på at ens problemer forsvinder, bare sådan uden videre. Jeg tror på, at problemer vil dukke op igen, på den anden side, hvis ikke man bearbejder dem, og ikke udvikler sig. Jeg troede på alt kunne lade sig...