Uromantisk romantisk

Kærlighed og Accept

Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal begynde så beklager hvis det kan lyde lidt roddet…

Jeg troede på at det var muligt, at man sammen kunne overkomme alt, og at man kunne regne med hinanden uanset hvad. Lige nu sidder jeg med flere spørgsmål end svar. Jeg ved I kender udtrykket, at ‘græsset er grønnere på den anden side’, og jeg bryder mig ikke om det udtryk. Græsset er grønnere hvor man vander det –  Jeg forstår ikke man kan tro på at ens problemer forsvinder, bare sådan uden videre.  Jeg tror på, at problemer vil dukke op igen, på den anden side, hvis ikke man bearbejder dem, og ikke udvikler sig.

Jeg troede på alt kunne lade sig gøre, så længe man virkelig kæmpede for sin sag, og blev ved. Intet kommer let.. Hvem gider ha’ let!!? Hvem vil ikke hellere have en kærlighed, så ægte og så intens, at man føler det ikke kan blive meget bedre. Øjeblikke der blæser en omkuld, eller ser ham komme gående imod dig, og bare mærke hvor lykkelig man er, fordi du er sikker på det er ham du vil tilbringe dit liv med.

Jeg har en overbevisning…. Man opgiver ikke ægte kærlighed. Jeg er stærk nok til at kæmpe for den overbevisning fordi jeg tror på den slags findes, og fordi jeg selv har været så heldig at opleve sådan en slags.

Jeg sidder lige nu og forestiller mig et billede i mit hoved. Jeg ser et hus. Et hus som står fast og har et solidt fundament og indeni huset står der en mand. Stormen kommer og går men for hver gang stormen raser, smuldre fundamentet en lille smule. Manden reparere huset når han kan, men når den næste storm kommer, smuldre huset igen… Taget begynder at falde sammen, og stormen raser også indenfor nu. Manden får sig nogle slag, men huset gør stadig alt hvad det kan for at stå fast og passe på manden. Sådan bliver det ved, indtil der en dag, kommer en storm så stærk og med så meget kraft, at huset ikke står til at kunne vinde over den. Huset har stået solidt og stærkt i meget lang tid, men det kan ikke mere. Mursten og bjælker ligger spredt over hele jorden og manden står og kigger, rundt omkring på det der er tilbage.. Hvad gør han? Hvad er hans næste move? Bygger han det op igen, så det atter kan stå solidt og stærkt, eller forlader han ruinerne? Det er mit spørgsmål. Er huset arbejdet værd, eller er det nemmere at finde et, som ikke kræver arbejdet? …

Mange billeder og tanker flyver igennem mit hoved, og det hele tager så meget energi. Jeg er træt, jeg er frustreret og jeg er et stort spørgsmålstegn. Uanset hvor træt og frustreret jeg end er, kan jeg med stolthed sige, at jeg ikke er slået ud. Jeg tror stadig på at man sammen, finder vejen frem og dermed tror jeg også fuldt og fast på at man ikke kan kæmpe for noget alene. Jeg tror på det kræver to – for at blomsten kan gro og blive smukkere, kræver det at den bliver vandet, og får varme. Hvis blomsten ikke bliver passet visner den.

Jeg acceptere et nok er nok.. Jeg kæmper ikke længere imod. Jeg ønsker ikke at stå i vejen for nogen. Hvis man ønsker at gå en anden vej, og ønsker at se hvad verden ellers har at tilbyde, vil jeg ikke stå i vejen. Jeg er energi forladt og jeg trænger til at lade op igen. Jeg vil ikke længere forsøge og jeg vil ikke længere være i vejen for nogens lykke hvis man føler græsset er grønnere på den anden side. Jeg behøver ikke være enig men jeg kan acceptere det. Jeg kan acceptere, at min egen fremtid åbenbart skulle se anderledes ud, og den imødekommer jeg nu. Jeg glemmer intet men jeg giver slip og acceptere situationen som den er. Jeg acceptere savnet, selvom det er så stort, og smerten selvom den gør så forfærdelig ondt. Jeg acceptere det er svært lige nu, og jeg acceptere de dårlige dage der vil komme men ser frem til de gode dage der vil komme derefter. Jeg kommer stærkt ud på den anden side. Jeg har lært hvordan ægte kærlighed føles, og hvor meget styrke jeg har indeni, på trods af at jeg er et meget lille menneske! Jeg kan se mig selv i spejlet med god samvittighed og vide jeg har været ærlig hele vejen igennem. Jeg er kvinde med stort K og ved hvad jeg er værd. Jeg ved hvor loyal en kvinde jeg er og ikke mindst hvor ægte jeg er. Jeg er stolt over den kvinde jeg har udviklet mig til at være.

Jeg vil aldrig glemme de gode minder og sjove stunder vi delte. De vil altid stå mit hjerte nær og det vil du også.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uromantisk romantisk