Vores egen værste fjende er vores sind

Hvad driver dig?

Vi er så forskellige og alligevel så ens. Vi ser ikke det sammen, vi tænker ikke ens og vi ønsker forskellige ting i livet. Mange mennesker er selvoptaget, egocentreret, forkælede, illoyale eller modbydelige. Mange er også det modsatte. Uanset hvor meget vi kan hade hinanden, elske hinanden og leve side om side, føler vi alle sammen det samme, men på hver vores måde. Vi er passioneret. Vi brænder efter noget.. Måske er vi ikke så forskellige fra hinanden netop fordi vi hver især lever efter de samme instinkter. Mennesker elsker følelsen af at føle sig i live, og søger den hele tiden.

26754599_10213488805227319_1195026824_n

I min optik, er det kærlighed der driver os. Kærlighed er et stort ord, og er en rigtig stor følelse der ganske enkelt ikke kan beskrives. Den formår dog stadig at vinde i sidste ende. Jeg mener uanset om det er kærlighed for at rejse, forelske sig, eller leve, så er kærlighed det vigtigste vi har. Det giver os lysten til at leve og er vores adrenalin. Den giver os mod på at kæmpe videre selvom livet ind i mellem viser os modgang. Kærlighed er vores drivkraft. Vi hersker ikke over den og vi kan intet stille op, når først vi står overfor den – Den har os i sin hule hånd og kaster os ud i situationer, hvor vi bliver udfordret. Når vi står ansigt til ansigt med disse udfordringer, er det op til os selv om vi vil give op eller vi tager imod den med åbne arme og siger “kom an”!. Atter vil jeg påpege kærlighed er mange ting. Kærlighed kan for nogen være at have frihed, for andre kan det eksempelvis være en uddannelse. Jeg håber I forstår hvor jeg vil hen med dette.

Der er mange ting jeg elsker, sætter stor pris på og er passioneret for.

En af dem, er den varme følelse jeg får i kroppen af at sidde og grine højlydt med mennesker jeg elsker og holder af. Det giver mig en indre ro og en følelse af livskvalitet.

En anden følelse jeg altid har i hjertet er følelsen af at gå op opdagelse og opleve nye ting. Jeg har stadig følelsen i kroppen. At stå på en klippetop og lade blikket vandre hen over landskaber og se naturen så smuk og vild, gav mig sådan en følelse af at være i live. Det er noget der giver et sus i maven og vækker alle indre følelser. Følelsen af at være lykkelig, fri og hvordan det går op for en hvor lille og ubetydelig man er, i en verden der er så stor. En verden der er klar til at blive udforsket, kulturer der skal opleves på nært hold. At stå dér på en klippetop og lade følelser løbe igennem en, er noget af det smukkeste jeg har mærket indeni. Jeg håber så meget nogen af jer kan nikke genkende til dette og måske smile ved tanken. Det er lykke.. Jeg føler mig så eventyrlysten. Jeg har en klar passion og kærlighed for at rejse.

En følelse jeg aldrig helt vil kunne forklare, er den som kommer af at sidde sammen med den du elsker ved din side. Der er kun stearinlys til at oplyse rummet, og der afspilles stille musik i baggrunden. Følelsen af at være hjemme. Følelsen af at man er nøjagtig hvor man burde være og inden andre steder. Hjemme er ikke et sted, hjemme er en følelse. Det at sidde med din partner ved din side og mærke personen helt ind til dig, det får alt andet til at virke så ligegyldigt og uvirkeligt. For alt der eksistere, er det øjeblik mellem to mennesker. Man glemmer tid og sted. At mærke så meget kærlighed, føles som om ens hjerte er ved at eksplodere af lykke.

Kærlighed tester os. Tester vores troskab, loyalitet, tester vores sind, vores styrker og svagheder. Den hjælper os samtidig på vej, så vi lærer mere om os selv, så vi kan forbedre os og udvikle os. Den lærer os at forstå, have empati, have respekt og den lærer os at tro på noget ægte.

Kærlighed ses i de beslutninger vi foretager os, de valg vi træffer og de ting vi gør for dem vi elsker. Det er måske ikke indlysende for alle, og jeg siger heller ikke det er fakta, men det giver mening. Det giver os noget. Det får os til at føle os ønsket, stærke, mandlige, kvindelige og ægte. Så tænk dig om… Hvad driver dig? Hvad passion har du? Hvad elsker du? Hvad får din hjerte til at springe et slag over?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores egen værste fjende er vores sind