"Spilleregler"

The Girl Squad

Denne her går ud til alle piger og kvinder som har et tæt forhold til hinanden, og som har deres lille “posse” Det her er en klapsalve til alle jer piger der støtter hinanden i tykt og tyndt og til jer som har kendt hinanden i mange år og stadig har et tæt bånd sammen.

I kender det piger. Vi har alle en veninde gruppe, vi ikke vil være foruden. En gruppe af veninder, som vi stoler på og som vi ved ønsker os det bedste. Vi piger kan et eller andet når vi er sammen.. Vi griner upassende sammen, joker om de værste ting, tager røven på hinanden, overoser hinanden med kærlighed og ja vi kan også sagtens blive uvenner. Veninder har så mange fælles oplevelser, og vi har støttet hinanden i gode og svære tider. Alle de oplevelser vi har sammen, er noget vi ser tilbage på med glæde og har blandt andet været med til at forme os, til dem vi er i dag. Igennem vores veninder har vi lært at være kritiske,  impulsive, tålmodig og vi har lært hvad det vil sige at leve forskellige liv og respekt for samme.

Nogle veninder har vi kendt siden vi var teenagere og andre har vi mødt senere i livet. Det der vil være fælles for alle vores veninder, er de gode stunder og hvad der udløser dem ind imellem, for eksempel … Der vil altid være den sang vi alle synger med på, som minder os om et specielt øjeblik vi har delt sammen, den sang som får os alle ud på dansegulvet, den film vi altid tuder til. Vi kan tale om alt mellem himmel og jord uden at dømme hinanden og vi kan altid have den evige snak om kærlighed. Det er noget vi piger vi kan – Vi kan være åbne om vores følelser, og vi får det bedste frem i hinanden. I en veninde gruppe vil der altid være hende som roder sig ud i ballade, hende den kæreste kedelige, festaben og den danseglade, hende som er al for drenge glad og hende der passer på os alle sammen.

Det der karakteriserer en tæt pigegruppe, er hvordan de altid støtter og passer på hinanden og har hinandens ryg. Ingen kommer i mellem os og vi finder altid ud af det hele igen hvis der er problemer. Jeg har selv nogle veninder jeg ikke ser så ofte, men jeg ved de støtter mig elsker mig og omvendt. Et stærkt venskab behøver ikke at blive udtrykt konstant, og man behøver ikke være i kontakt hele tiden. Vi er vokset op sammen, set hinanden fra vores værste og bedste sider og er kommet stærkt ud på den anden side som voksne kvinder. Voksne, stærke og uafhængige kvinder.

I min optik, har jeg nogle af de dejligste piger i mit liv og jeg vil ikke være dem foruden. I løbet af de seneste år har jeg fået nye venskaber, som er gået hen og er blevet nogle af mine tætteste. I de gode tider har de altid givet mig meget at grine af og oplevelser jeg sent vil glemme! I de dårlige tider har de altid passet på mig, sørget for mig og vist hvor elsket jeg har været. Det er det veninder kan! Veninder er nogle som ikke kun fortæller dig det gode men også det dårlige, og som er hudløst ærlige. Ægte veninder er dem, som ikke pakker tingene ind og går stille ved dørene. De er fantastiske!

Med tiden er vi blevet ældre, lever forskellige liv og har vores egen hverdag at fokusere på, men vi vil altid være faste elementer i hinandens liv uanset hvor vi befinder os. Uanset hvem vi møder på vores vej, kender vi hinanden ud og ind og vil altid være der for at minde hinanden om vores værdier. Nok bliver vi ældre og lever hver vores liv men vi vil altid være et fast element i hinandens liv og lige meget hvor vi befinder os, har vi minder der varer for livet, der altid vil føre os sammen.

Til alle mine veninder, som jeg elsker med hele mit hjerte <3 I har altid haft min ryg, støttet mig i svære tider, givet mig styrke når jeg ikke selv har mærket den og I har set mig komme stærk ud på den anden side. I har givet mig så mange uundværlige stunder og lært mig en masse – Nye som gamle veninder. Jeg elsker jer <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Spilleregler"